At strikke uden opskrift

Processen fra ide til et færdigt produkt er tidskrævende, men når man så undervejs efter ændringer bliver mere og mere glad for resultatet og glæder sig til at det bliver helt færdigt, gør at det er det hele værd.. 

Lige nu er jeg i gang med en strikket dukke – jeg har ikke kunne finde en dukke som jeg har været helt vild med og hvorfor så ikke gå i gang med ens egen opskrift så jeg får dukken som jeg vil have den ? 🙂 

Det startede med en bestilling på nogle bestemte dukker men efterhånden som jeg havde fået lavet benene var vi begge ret enige om at det ikke skulle være det.. Så jeg gik i gang med kreativiteten.. 

Det tager tid når man vil have det ordentligt og er man ikke tilfreds, ja så må man pille op eller starte forfra 😉 Det er sket flere gange undervejs og jeg er langt fra færdig med dukken – men det jeg har indtil videre er jeg virkelig tilfreds med 🙂 

Første dukke blev okay men jeg var langt fra tilfreds med fødderne og at de gik så meget nedad – så jeg gik i gang med en ny hvor jeg lavede foden som jeg oprindeligt havde tænkt den.. Her kan der ses forskellen på fødderne: 

Da kroppen var som jeg ville have den skulle jeg i gang med hovedet – første forsøg blev aaaaalt for lille : 

Så der måtte pilles op – man føler indimellem det er spild af arbejde når man skal pille op, specielt fordi man med strik har med mange flere masker at gøre end med hækleri, men jeg ved også at slutresultatet kommer til at glæde helt enormt, så det vil være det værd at pille op.. Hovedet er nu endt op med at passe meget bedre – men kroppen passede pludselig ikke helt så godt så halsen skulle forlænges: 

Jeg har nu fået syet kroppen til hovedet og jeg er SÅ tilfreds med resultatet – så jeg glæder mig virkelig til at få strikket arme, næse og ører, få broderet øjne og lavet hår, forhåbentlig bliver dukken helt som jeg forestiller mig 🙂 Dukken ser lige nu således ud: 

Leave a comment